Opret dette indhold
Del indholdet
share

Revit

Udskriftsvenlig udgaveSend til en venPDF version

Revit er et BIM-program, som Autodesk købte af Revit Technology Corporation i 2002, for at kunne konkurrere med databasebaserede BIM-programmer som f.eks. Graphisofts Archicad.

Revit er fundamentalt anderledes end Autodesk’s populære program AutoCAD. Revit bygger på en database, og det vil sige at en given væg "ved" noget om fx hvad den er lavet af, og hvor i bygningen den befinder sig. Det er denne objektbaserede måde at struktuere et projekt på, som kaldes en Bygnings Informations Model (BIM). Revit fungerer altså i 3D, man tegner dog stadig i plan, som man kender det fra AutoCAD. Nu er linjerne ikke bare linjer, men objekter der kan vises i 3d, og retter du i et sted fx i en plan tegning, kan det ses på 3d modellen.

En væsentlig forskel i arbejdsmetoden, er at Revit ikke har et lag-system, ligesom man kender det fra AutoCAD, Archicad og næsten alle andre CAD- og BIM-programmer. Men man "filtrerer" visningen, så kun de relevante objekter ses. Dette kan tage noget tid at venne sig til.

Building Information Modeling er et nyt Computer Aided Design (CAD) paradigme. I Revit har du mulighed for at benytte dig af parametrisk modellering. Bygninger og huse er tegnet ved hjælp af 3D-objekter som skaber dine vægge, gulve, tage, vinduer, døre mm. Revit indeholder mange objekter som udgangs punkt, men ønskes flere kan brugerne selv oprette deres egne 3D og 2D-objekter og dele dem med andre (eksempelvis her på siden).

En ændring et sted, er en ændring alle steder, øjeblikkeligt. Man undgå at skulle rette alle ens plan-tegninger igennem, fordi man eksempelvis har flyttet en bærende væg i et plan, det sker automatisk.

Revit er ikke bare et program, men flere der kan tale sammen. Der er Revit Architecture, til arkitekten (Kan de ting mange vil have brug for). Revit Structure til konstruktionsingeniøren og Revit MEP, til installationsingeniøren.

Revit kræver at både arbejdsstationer og en evt. licensserver alle bruger Microsoft Windows som styresystem, og udelukker på denne måde både Mac-computere og Linux-servere. Programmet er prissat markant over AutoCAD, ACA og konkurrenten Archicad, hvilket gør det til en større udskrivning for tegnestuer der vil skifte til Revit.

Understøttelsen af IFC-formatet i Revit giver ofte problemer, bl.a. fordi objekter, som brugerne selv laver bliver klassifikeret forkert og "trianguleres" (d.v.s. alle flader deles i trekanter) inden import i andre programmer. Dette besværliggør modeludveksling med samarbejdsparter der ikke bruger Revit.

Man skal være opmærksom på, at det er ikke muligt at gemme til tidligere versioner af Revit. D.v.s. at når man har lavet en model i Revit 2010 kan man ikke få den ind i f.eks. Revit 2009, men mindre man bruger IFC-formatet, som kun udveksler 3D-modellen og ikke hele tegningsmaterialet. Derfor er det nødvendigt at alle Revit-brugere på et givent projekt, arbejder i samme version af Revit.