Del indholdet
share

Ny IKT bekendtgørelse

Ny IKT bekendtgørelse Udskriftsvenlig udgaveSend til en venPDF version

Ny bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri.

Så er den nye bekendtgørelse om anvendelse af IKT i byggeriet kommet på gaden. Bekendtgørelsen er blevet gjort mere kortfattet og gælder nu entrepriser ned til 5 millioner. Alle krav, eller enkelte kan dog fraviges hvis bygherre finder det værende  "en uforholdsmæssig stor økonomisk byrde". Bekendtgørelsen træder i kraft fra den 28. februar 2011. Læs den nye bekendtgørelse her

 

BilagStørrelse
bek._1381.pdf103.15 kB

Kommentarer

Hans

Punkt 10 med følgende formulering er interessant:

10. Forvaltningsinformationer, der består af de administrative oplysninger med relation til det afleverede byggeri.
Bygherren kan i en overgangsfase frem til 31. december 2013 vælge én af tre afleveringsmetoder for drifts-, vedligeholdelses- og forvaltningsinformationer. Efter den 1. januar 2014 skal metode I altid anvendes:
I. Informationerne afleveres i en digital bygningsmodel, hvis struktur er baseret på DBK, åbne standarder (IFC), og med udgangspunkt i den i projekteringsfasen udarbejdede, fælles bygningsmodel.

Det lyder som full blown BIM fra 2014? eller hvad? og vil det overhovedet give mening at ligge alle data ind i en enkelt model?

Pede

Så må vi håbe, at der er der er fundet plads til DBK i IFC inden 2014 og at vi får nogle programmer som understøtter DBK:-)

graabaek

Vi skal lige huske, at det jo kun er offentligt byggeri (og byggeri støttet af det offentlige med mindst 50%), der er omfattet af bekendtgørelsen.

Det lægges også op til at office-filer udveksles i ODF-format (OpenOffice), hvilket kan give store besparelser rundt omkring i byggesektoren.

Hvad gør man f.eks. som Revit-bruger? Jeg kan forstå (bl.a. herinde), at der er en del problemer med at udveksle IFC med Revit. Hvordan klarer man den?

På min tegnestue laver vi BIM med BIPS' lagstruktur fra 2006, hvor lag-navnene starter med de første tre cifre af DBK-koden. På denne måde får alle objekterne automatisk denne kode tilknyttet. - Er det nok til at aflevere en model struktureret efter DBK?

Spændende hvilke konsekvenser dette medfører...

ibkaa

Og det rejser spørgsmålet hvad er offentligt byggeri?

Hvis det er de 3 statslige bygherrer; Forsvaret, universitets og bygningsstyrelsen, Slots og ejendomsstyrelsen, regioner og Kommuner?

Hvis det skal sættes lidt i perspektiv så udgør de 3 første "kun" sammenlagt 6,5 mill m2

Hvorimod regioner alene står for 4.4 mill m2....og så er der endelig kommunerne, de råder over 45.000 bygninger med sammenlagt 30 mill m2. Dvs over 70% af den offentlige ejendomsportefølje i kongeriget Danmark...Og sidst nævnte er en ikke ensartet masse, som har mindst 4 forskellige måder overordnet at organisere sig på = ikke samme kommandovej i alle kommuner.

For at svare på Revit problemstillingen så er revit kraftigt udfordret. En af de ting som De 3 statslige dvs. FBE, SES og UBST har gjort, er at acceptere at der i propertysettet fremgår navnet Revit. Dette er dog en midlertidig løsning, og dækker kun over en lille del af problemerne med udvekslingen.

Til trøst så er problemstillingen mindre for archicad brugeren. Her skulle du selv kunne oprette det du har brug for. :-)

graabaek

Jeg tror min bitterhed ved at arbejde for private bygherrer kom til at skinne igennem :-D

Men jeg kan forestille mig, at de mest spændende projekter vil være nybyggeri. - Er der noget krav om hvilket detaljerings-niveau 3D-modellen skal være på?

ibkaa

Ja det lyder som om at lidt udfordring ville være fint for jer. Så er det jo bare at byde ind på det offentlige :-)

Omkring krav til detaljerings niveau så tror jeg ikke det er nævnt specifikt i bek.Hvis det er det du mener. Men de skriver at modellen skal anvendes til simuleringer. Det gør jo at man er tvunget til at udføre modellen meget detaljeret allerede fra start, ellers kan du jo ikke anvende resultateren som beslutningsgrundlag...

En anden ting er vel at byg og driftsherre i bund og grund er lige glad med niveauerne. For dem er det bare afgørende at det de modtager ved byggeriets afslutning og er korrekt og giver værdi i driften(og det er vel her bygherres entlige ansvar ligger, at han evner at kravstille motiveret). De største omkostninger kommer jo først i driften.

graabaek

Grunden til spørgsmålet er, at jeg har været ude for, at sådanne modeller blev produceret bag efter på baggrund af 2D CAD-materialet. Detaljeringen var så bare volumener i korrekt højde.

Det er jo ikke altid at bygherre ved hvad det er, man skal bede om. Jeg tror, stadig der er en hel del offentlige bygherrer, der kører 100% 2D CAD :-)

ibkaa

At der i dag ligger en post produktion af modeller måske oveni købet lavet i østen vil ikke undre mig.

En anden ting er at dem der har lavet en BIM model har nok mange gange bare trykket på ifc export uden at forholde sig til om egenskaberne kom med eller ej. for chancen for at driftsherre opdagede det ikke er tilstede. De beder bare om en IFC model for at opfylde kravende til DDB.

Dette er dog ved at ændre sig blandt andet med SES, UBST og FBE´s kravstillelse til arealer via en Information Delivery Manual. Det er det første bud på en kravstillelse til BIM som også rent faktisk vil blive brugt.

Dernæst så stiller Dalux nu en IDM, eller model tjekker om du vil, gratis til rådighed. Den kan automatisk tjekke om du har lavet din model rigtigt i forhold til de stillede krav. Seneste eksempler hvor det er blevet brugt er Niels Bohr projektet. Og det samme gælder for panum projektet

Læs konkurrence programmet med krav fra Niels Bohr her: http://noerrecampus.ku.dk/nbsp/raadgiverkonkurrence/program/Konkurrencep...

og panum her:
http://campus.ku.dk/udbygning-panum/konkurrence/Konkurrenceprogram_Panum...

I disse programmer er der ret motiverede krav til IFC modellen.

se også linket til video om IDM tjekkeren her:

http://www.dalux.dk/UBST/panum/video/idmchecker_english.html

Men ja, der er nok langvej til at fx. kommunerne på en organiseret måde begynder på BIM. Og det er nok kun ved at organiser kravstillelsen at de for alvor får høstet en økonomisk gevinst ved at anvende BIM. Eller?