Del indholdet
share

Når BIM og Lean sammentænkes

Når BIM og Lean sammentænkes Udskriftsvenlig udgaveSend til en venPDF version

Normal 0 21 false false false DA X-NONE X-NONE Normal 0 21 false false false DA X-NONE X-NONE

Ved at sammentænke 3D modelleringen i BIM med Lean-tilgangens arbejdsprocesser, kan man opnå større effektivitet fra starten af i et projekt og dermed mindske mængden af ubehagelige overraskelser, når man står ude på byggepladsen.

 

Janni Tjell fra DTU har med sit specialeprojekt “Building Information Modeling (BIM) ‐ in Design Detailing with Focus on Interior Wall Systems” modtaget foreningen Lean Construction DK’s  Studiepris 2010 netop på grund af  fokuset på helheden igennem byggeprocessen og et skarpt blik for, hvordan BIM og Lean rent faktisk benytter sig af det samme princip om at skabe flow i arbejdsprocessen, hvilket kan medføre mindre spild og større værdi ude i byggeriet.

Med BIM som arbejdsværktøj – Building Information Modelling – kan man modellere byggeriet i 3D på computeren og opnå et præcist overblik på forhånd. Derudover kan man også tilføje informationer som materialemængder, priser og tidsforbrug, hvorfor modellerne også betegnes som 4D eller 5D. En visualisering af byggeriet skabes ned til mindste detalje, hvilket fungerer som en grundig og detaljerig forberedelse til det rigtige fysiske byggeri. Ideen bag er at forbedre koordineringen og kommunikationen mellem de forskellige involverede parter.

Men ifølge Janni Tjell skal der mere til, for at udnytte BIM’s fulde potentiale. BIM er et teknologisk redskab, der kan hjælpe til en mere gennemtænkt og effektiv byggeproces, men som i sig selv ikke nødvendigvis kan skabe de nødvendige forandringer.

-          ”Der skal tænkes nyt i forhold til hele processen, styringen og ikke mindst kontrakterne, for at gøre det muligt for byggeindustrien at omfavne BIM-konceptet og udnytte det fuldt ud. Og det er her Lean kommer ind i billedet med sit fokus på arbejdsprocessen og samspillet mellem de forskellige parter”, siger Janni Tjell.

Hvor BIM er godt til at strukturere og visualisere bygningsdesignet, giver Lean-tilgangen, med sit fokus på at undgå fejl og effektivisere ved hjælp af den løbende personlige kontakt, en oplagt metode til at koordinere og udvikle designet i praksis.

Janni Tjells specialeprojekt tager udgangspunkt i et hospitalsbyggeri i San Francisco, Cathedral Hill Hospital, hvor hun netop har undersøgt, hvordan tilgangen med at sammentænke BIM og Lean kan optimere den samlede proces og ikke mindst bidrage til, at budgettet overholdes. Det præcise fokus i undersøgelsen er på designet af indervægge på hospitalet. Projektet viser, at sammentænkningen kan have en positiv effekt bl.a. i den forberedende fase. Helt konkret blev der her opdaget fejl i designfasen, som ellers kunne være risikeret ført videre med ud på byggepladsen.

-          ”Den traditionelle proces er for fragmenteret”, siger Janni Tjell og tilføjer at ”Der skal kommunikeres, samarbejdes og koordineres igennem hele processen mellem alle parter for at undgå fejl og holde budgettet. Det er her logisk at sammentænke redskaberne i BIM med processen i Lean.”