Ikke bygherrens opgave at drive udviklingsprojekter
”Det er i dag muligt at fodre en BIM-datamodel med al den information, man kan forestille sig, hvis man har den fornødne tid til rådighed. Den store udfordring opstår først, når data skal vedligeholdes og udveksles med andre parter.”
Skrevet af Laura Damkvist
Således indleder Peter Hyttel sørensen, ansvarlig for IKT-strategi og -anvendelse i projektgennemførsel på Det Nye Universitets Hospital, Region Midt, denne udgave af digitaliseringsstafetten som BIMbyen.dk og Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri har givet startskuddet til tilbage i december 2009.
Stafetten er videregivet fra Lars Loft Hansen,projektkonsulent fra bygherreorganisationen for Nyt Odense Universitetshospital. Hans første spørgsmål til Peter Hyttel Sørensen går på, hvordan man som bygherre og projekterende allerede i programmeringsfasen - inden ideer omdannes til geometriske forslag - kan starte BIM-processen?
”Én ting er nye metoder til at forbedre interne faglige kvalitetssikringsprocedure. Et andet aspekt er den kvalitetssikringsudfordring, der ligger i omgangen med digitale data. Hvordan kan vi sikre, at modellernes dataindhold er korrekte, og dermed kan anvendes af andre uden for eget ansvarsområde?” siger Peter Hyttel Sørensen.
”For at illustrere dette kan vi vende blikket mod rum- og funktionsplanlægning på de nye regionshospitaler, som gennemføres i Danmark. Her er det vigtigt at kunne fastholde de krav, som bygherren og slutbrugerne i programmeringsfasen stiller til byggeriet. Hvordan opsamles disse krav? Og hvad sker der, når kravene må justeres og ændres gennem projekteringen?” spørger han sig selv og os andre.
”Hvordan kan bygherre sikre sig, at der er integration mellem de beskrevne krav og ønsker i et byggeprogram til en projektkonkurrence og de forslag, der afgives, og den videre bearbejdning af det vindende projekt, der sker hos rådgiver gennem projekterings- og udførselsfasen?” er et andet spørgsmål fra Lars Loft Hansen til Peter Hyttel Sørensen.
”Udarbejdelse af rum- og funktionsprogrammering, udstyrsplanlægningen og byggeprogram starter før den første streg slås. Arbejdet forestås af sundhedsplanlæggere, bygherre og slutbrugere i programmeringsfaserne. Resultatet af denne proces er funktionskrav og systemtekniske specifikationer til bygningen,” svarer Peter Hyttel Sørensen med udgangspunkt i de nye regionshospitaler.
Stor kompleksitet i udveksling af data
”Programmeringen udføres traditionelt med anvendelse af Microsoft Word og Excel. Alt rundsendes på e-mail mellem hundredvis af aktører bare i programmeringsfasen. Kompleksiteten i kravspecifikationerne er store og kravene er mange. Forudsætningen for rationelt at kunne anvende programmeringsdata som grundlag for projektering og senere driften kræver et datagrundlag, som i IT-teknisk forstand er meget robust.” forklarer Peter.
”Idet beslutninger og krav oftest nedfældes i Word- og Excel- dokumenter, bliver ændringshåndtering vanskelig og tidskrævende at forvalte rationelt. Der er med andre ord ikke nogen bro mellem kravdokumenter og fagspecialiserede tekniske softwaretyper, som rådgiverne traditionelt anvender til projektering af bygningens geometri og teknik,” fastslår han.
En sammenhængende digital proces giver det bedste resultat
”Med baggrund i ovenstående kan det konkluderes, at bygherrens krav bedst kan imødekommes ved etablering af en sammenhængende digital arbejdsproces baseret på samvirkende IKT-værktøjer. Endvidere bør traditionel papirbaseret kommunikation erstattes af procesdokumenter, som udveksles digitalt via internet i databasebaserede IKT-værktøjer,” siger Peter.
”Arbejdsprocessen og de anvendte værktøjer skal bidrage til effektiv gennemførelse og værdiskabelse i projektet og derudover sikre:
· At alle aktører i projektet har løbende adgang til de for aktøren relevante, opdaterede projektdata og dokumenter
· At projektdata kan anvendes gennemgående i alle projektfaser fra programmering via projektering, udbud og udførelse til D&V og as built dokumentation
· At genindtastning af data og omfanget af redundante data minimeres
· At fejlkilder minimeres og at der kan gennemføres rationelle og effektive kvalitetssikringsprocesser
· At ændringer i projektdata er sporbare
· At beslutningsprocesser er sporbare
En proces, som skitseret, kan kun håndteres i programmer/databaser specifikt udviklet til dette formål, men det er nødvendigt, at modellerings/tegneprogrammerne kan udveksle data med planlægningsværktøjet,” forklarer han og fortsætter:
”Her ses en klassisk problemstilling, som handler om standardisering af datasprog. Det er vigtigt at fastslå, at computere ikke kan tænke. Det er med andre ord ikke nok, at information/data er til stede. Det er essentielt, at data kan vises og udveksles mellem forskellige aktører og programmer - sikkert, rettighedsmæssigt, logisk, rettidigt og brugervenligt - god appetit. ”
Det koster penge at tjene penge
”Forleden drømte jeg, at min chef under stor dramatik sprang ombord i en meget avanceret helikopter, mens jeg blev efterladt på marken. Helikopteren lettede, men kom kun en halv meter over jorden, hvorefter den returnerede. Døren gik op og ud sprang chefen. ”Du skal med”, fremstammede han desperat, ”Brugsanvisningerne er på fransk!”
En gammel læresætning siger, at det koster penge at tjene penge, og det burde være indlysende, at BIM ikke ”flyver” af sig selv. Det er en undervurderet nødvendighed, at alle aktører, som skal arbejde op mod en sammenhængende digitalproces, har brug for et betydeligt og kontinuerligt uddannelsesløft,” fortæller Peter.
Lars Loft Hansen spørger endvidere: ”Hvilke krav bør bygherre stille til sine rådgivere om brug af åbne fælles programmerings- og planlægningsværktøjer gennem byggeriets livscyklus og på tværs af sagens parter?”
”Som det kan ses af min besvarelse på det første spørgsmål, er et moderne planlægningsværktøj procesunderstøttende,” svarer Peter Hyttel Sørensen og uddyber:
”Anvendelse af procesværktøj er i Bekendtgørelse 1365 om krav til IKT-anvendelse i byggeri isoleret til anvendelse af Projektweb og Digitalt Udbud. Begge krav er fornuftige og vil være et godt sted at begynde for bygherre. For kravet om digitale udbud vil det formodentlig være en fordel, at der satses på End to End digitale systemer. Hermed menes, at hele udbuddet afvikles digitalt, lidt som når man køber en flybillet på nettet. Potentialet ligger i, at hele udbudsprocessen kan understøttes, det gælder selve processen samt gældende lovgivning. Dette er muligt, hvis man anvender en ren digital løsning. Praksis i dag er, at det, som kaldes digitale udbud, i virkeligheden kun er semidigitaliseret. Vi er vel alle lidt digitale, med der er ikke tale om et markant procesløft.”
En BIM-model skal ikke indeholde alt
”Hvad angår anvendelse af åbne standarder og BIM bliver sagen noget speget. I sagens natur vil en åben standard aldrig kunne rumme alle byggeriets specialiserings- og udviklingsbehov,” siger Peter Hyttel Sørensen og argumenterer videre:
”Jeg mener, at der er en forfejlet målsætning at stræbe efter, at en BIM-model skal indeholde alt. Altså være en 1:1 repræsentation af den virkelige bygning og samtidig kunne dokumentere projekterings- og byggeprocessen. Der er i virkeligheden tale om mange modeller og mange processer. Mange har fået den opfattelse, at BIM og 3D-objektbaseret projektering er det samme. Nuvel der er sammenfald, men BIM er proces, og 3D-objektbaseret i relation til data handler om programmeringsterminologi.”
”Derfor skal statslige såvel som private bygherrer gøre sig klart, hvilken proces man efterspørger. Derefter må man forstå, hvad det betyder at håndtere data på objekt- og egenskabsniveau.”
Har man eksempelvis en pumpe, der sidder i et ventilationssystem, mener han, at man må spørge:
”Hvilke krav stiller Facilities Management afdelingen til pumpens egenskaber? Og hvordan håndteres disse krav i projektering og drift?” Til det svarer han selv:
”Der bliver således tale om meget detaljerede datakategoriseringer, men kasserne skal laves før, der kan puttes noget i. I computersprog betyder det, at der skal analyseres, udarbejdes kravspecifikationer, der skal programmeres og testes. Her vender vi så tilbage til værdien af de specialiserede procesunderstøttende dataværktøjer, som blev omtalt indledningsvis. Det er ikke nok kun at fylde data ind i en model. Modellens data skal kunne formidles og anvendes i logiske og brugervenlige IT-systemer.”
Ikke bygherrens opgave at drive udviklingsprojekter
”De fleste statslige og private bygherrer ser det ikke som deres primære opgave at drive udviklingsprojekter inden for IKT-understøttelse af byggeri,” mener Peter Hyttel Sørensen.
”Af gode grunde er det vanskeligt for bygherren at gennemskue, hvad det er, man opnår ved BIM. Så i sidste ende bliver det en strategisk og økonomisk vurdering hos de enkelte institutioner, der er afgørende for, hvordan et projekt prioriteres. Her kan rådgiveren kun vejlede,” påpeger han.
Han mener ikke, at bygherren på nuværende tidspunkt bør stille krav om anvendelse af BIM-teknologi og proces, medmindre bygherren selv vil være en aktiv medspiller i processen.
”Vil man det, skal man som bygherre tage ejerskab til proces og data. Det betyder, at man har det økonomiske ansvar for drift af databaser og servere samt nødvendigt BIM-software.”
Han understreger, at 3D, som formuleret i DDB, ikke nødvendigvis er det samme som BIM.
”Alle større rådgiverfirmaer er på vej over til 3D-modellering, og det giver også bygherre nogle fordele. Det kan man selvfølgelig godt stille krav om, men projektering i 3D har længe været en del af byggeprocessen, i hvert fald på større projekter,” siger Peter Hyttel Sørensen.
Stafetten sendes videre
Peter Hyttel Sørensen har valgt at sende stafetten videre til Erhvervs og byggestyrelsen. De vil gerne svare på de stillede spørgsmål, men ønsker ikke at bidrage med egne spørgsmål til stafetten.
Peter Hyttel Sørensens spørgsmål til Erhvervs og byggestyrelsen lyder som følger:
Anvendelse af DBK i sin nuværende form placerer rådgiverbranchen i en ubehagelig position overfor de Statslige bygherrer, som i sagens natur blot viderestiller et lovkrav. Rådgiverbranchen har i øjeblikket ikke økonomiske og tekniske ressourcer til at udvikle, implementer projekteringsværktøj og supplerende IKT processer, som rationelt kan understøtter kravet om anvendelse af DBK. Bemærk at den danske rådgiver branche ikke er softwareudviklere, vi er brugere af software og dermed underlagt andre styrende faktorer, på hvilke vi ikke har direkte indflydelse.
BEK. 1365 § 6. Bygherren skal i relevant omfang sikre anvendelse af Dansk Bygge Klassifikation (DBK). Hvad skal der ske med kravet,i perioden frem til at DBK eventuelt genopstår som et helt nyt klassifikationssystem? Vil EBST i den udviklingsperiode som vi er på vej ind i, jf. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation 2010-2012, fortsat kræve at § 6 anvendt?
Jeg har ved flere tilfælde erfaret at formuleringen ikke gælder rådgiveren indsigelses ret. Resultatet er, at beslutninger om anvendelse træffes på basis frygt for ikke at følge loven. Det er forståeligt da det aldrig kan være relevant for den Statslige bygherre, ikke at følge gældende lovgivning. Hvis § 6 ønskes fastholdt, hvordan skal branchen forholde sig til formulering ”i relevant omfang”?
Supplerende spørgsmål til stafetten
Dermed har Peter Hyttel valgt at stille et supplerende spørgsmål til Jesper Hundebøl, Phd studerende på Learning Lab, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole som han indleder:
Hvis vi anskuer BIM og det digitale byggeri fra en ny vinkel og stiller nogle andre spørgsmål. Hvilke svar får man så?
Hvad betyder teknokratiseringen for byggebranchens daglige IT brugere? Hvad er konsekvenserne når dem som har viden om byggeriet, ikke besidder de digitale kvalifikationer, som BIM kræver? Hvad betyder det for en erfaren projekterende ingeniør at blive udsat for begrebet ”novice blivelse”? Hvilke krav til IT færdigheder kan man med rimelighed stille til byggebranchens, facetterede menneskelige sammensætning?
BIM og Digitalisering omtales positivt, som rationaliseringsprocesser, men i daglig praksis er branchen belastet af et ukendt omfang af ”usynligt arbejde”. Hvordan opleves dette af brugerne af IKT systemer og kan man sige noget om hvor stort problemet er?
BIM er udtryk for et fælles mål, nemlig at nogen i fødekæden udarbejder data som entydigt kan bruges af andre. Hvordan kan BIM anskues i relation til begreber som netværksteorier, organisationsudvikling og praktisk læring? Afslutter Peter Hyttel Sørensen
Følg med i næste omgang når vi bringer svarene på de to stafet spørgsmål.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- 722 visninger