Del indholdet
share

Digitaliseringsstafetten

Digitaliseringsstafetten Udskriftsvenlig udgaveSend til en venPDF version

Af: Ib Kaa

Nu har Det Digitale Byggeri været en realitet i snart 3 år med både muligheder og udfordringer. Derfor mener vi, det er relevant at få sendt en stafet rundt for at tage pulsen på digitaliseringen af byggesektoren. Hvor langt er vi nået? Hvad er der af udfordringer? 

I den forbindelse har BIMbyen.dk i samarbejde med Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri taget initiativ til digitaliseringsstafetten. Den går ud på at en ekspert inden for digitalisering af byggeriet stiller en anden ekspert et spørgsmål om digitalisering af byggeriet. Og sådan vil den fortsætte de næste måneder.
Målet er at få belyst nogle af de områder inden for digitalisering af byggeriet, som måske ikke er blevet afdækket godt nok, eller som måske netop har brug for at blive debatteret.
Stafetten vil blive offentliggjort hver 14. dag på BIMbyen.dk og på detdigitalebyggeri.dk
Første stafet sendt afsted
Vi har bedt Thomas Graabæk fra arkitektfirmaet Juul og Frost om at starte stafetten. Thomas er ansvarlig for implementering af BIM(Building Information Modeling) som arbejdsmetode på tegnestuen og underviser desuden på efteruddannelsen for Akademisk Arkitektforening og Århus Arkitektskole.
Thomas Graabæk har valgt at stille arkitekt Erik Falck Jørgensen, BIM- og metode- ansvarlig hos Gottlieb og Paludan, spørgsmålet:
Hvordan påvirker krisen den hastighed, BIM implementeres i byggeriet? Og fortsætter, I en tid hvor medarbejdere afskediges, budgetter nedjusteres, og investeringer udskydes, ser tegnestuerne BIM som en strategi til at stå bedre i konkurrencen og komme hurtigt ud af krisen, eller som et unødvendig og fordyrende eventyr de helst lader andre om?
Er bygherre villig til at investere i færre fejl og bedre samarbejde? Kan BIM være de danske håndværkeres våben mod billig udenlandsk arbejdskraft? Er der noget man bør gøre, der kan "speede" processen op?
Følg med tirsdag den 15. december 2009 når Erik Falck Jørgensen svarer på spørgsmålene på BIMbyen.dk og detdigitalebyggeri.dk