Digital håndtering af bygninger fra vugge til grav
Visionen som udgangspunkt
Domænebestyrelsen offentliggjorde i sommeren 2009 sin vision for ”digital håndtering af bygninger fra vugge til grav” 1. Visionen er, at:
Danmark skal have en digital infrastruktur, som sikrer at bygnings- og boligrelaterede informationer samles og følger bygningen gennem hele dens livscyklus. Infrastrukturen skal fastholde viden om bygningerne og sikre en præcis kommunikation mellem alle aktører, som grundlag for et effektivt byggeri og bygningsvedligeholdelse.
Der er konstateret bred opbakning til visionens grundidé blandt domænets aktører2. Der er enighed om, at der er et gevinstpotentiale i milliardklassen både i den offentlige og private sektor. Der er yderligere bred forståelse for, at der skal opbygges en digital infrastruktur, og at det kræver, at der sker en indsats for at sikre en nødvendig standardisering. De grundlæggende principper i visionen, som skal sikre digital håndtering af bygninger fra vugge til grav, er:
- nem adgang til og overblik over digitale bygningsdata
- digital generering og genbrug af bygningsdata igennem hele bygningens livscyklus
- nem adgang til hjælpeværktøjer, love og regler samt andre relevante offentlige oplysninger
Domænebestyrelsens vision er ambitiøs og forudsætter at der opbygges en effektiv digital infrastruktur på området. Der er lang vej til fuldkommen digital håndtering af bygninger fra vugge til grav, og der er store udfordringer, som skal håndteres på vejen. Der vil formentlig gå 10-20 år før den digitale infrastruktur kan siges at være på højde med visionens ambitioner. Og dette kræver vel at mærke, at der allerede nu arbejdes i den rigtige retning og at der tages strategiske initiativer.
Læs hele Strategien her
| Bilag | Størrelse |
|---|---|
| Strategi_domaenebestyrelsen.PDF | 471.98 kB |
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- 420 visninger

