BIM skal være værdiskabende for alle parter

Denne uges digitaliseringsstafet er blevet givet til Asger Juul og Frederik Ejlers, der begge underviser i hvordan deres viden, kompetencer og evner udnyttes optimalt igennem dialog og koordinering med byggeriets øvrige parter.

Skrevet af Laura Damkvist

BIM skal bidrage til en samlet værdiforøgelse
”Hvad skal der til, for at en infrastruktur, der for alvor kan få BIM ud at kører, er veletableret?” lyder sidste stafetholder Katrine Lotz’ første spørgsmål til Asger Juul og Frederik Ejlers.

Til dette svarer de: “Vi tror, at et konsistent værdihierarki baseret på logiske sammenhæng imellem behov og behovstilfredsstillelse er forudsætningen for, at BIM bliver valgt som den primære færdselsåre.”

“Dette betyder bl.a., at BIM skal bidrage til en samlet værdiforøgelse og samtidigt sikre, at fordelingen af værdiforøgelsen tilgodeser alle involverede parter på en gennemsigtig og rimelig måde.”

“Dette forudsætter igen, at der eksisterer organisationsstrukturer med klare rolle-, ansvars- og kompetencefordelinger til at definere præcise bestillere, udførere og modtagere,” fortsætter Asger Juul og Frederik Ejlers.

“Banalt sagt, skal der genetableres en sammenhæng imellem de formelle og aftalemæssige forhold (ABR 89, AB 92, ABT 93 og ydelsesbeskrivelserne mv.), aktørernes tekniske og udførelsesmæssige formåen (entydighed i art og omfang af ydelserne, leverancerne og udførelsernes kvalitet) samt den processuelle og værktøjsbaserede platform (IKT).”

“Vi opfatter BIM som et virkemiddel/værktøj, hvor det endnu ikke er defineret, hvilket resultat virkemidlet skal understøtte.”

BIM er et tankesæt
Katrine Lotz spørger dernæst: ”Hvilke implikationer har BIM for hhv. arkitekternes grunduddannelse og efteruddannelse? Skal de nyudklækkede arkitekter kunne REVIT på brugerniveau, eller skal grunduddannelsen udstyre de studerende med en brugbar og operationel forståelse for byggeriets aktører og BIM som spilleregler for informationsbehandling?”

“Vi opfatter BIM som et tankesæt der gør det muligt for mange at dele ideer og information, og ikke som et specifikt regelsæt eller som et stykke lovgivning,” svarer Asger Juul og Frederik Ejlers indledningsvis, hvorefter de uddyber:

“Arkitektstuderende uddannes primært i idegenerering, altså den tidlige del af værdikæden i arkitektens ydelse til vores kunder/bygherre (idéoplæg/byggeprogram og forslagsfaserne). BIM (eller databasebaseret design) har hidtidigt fokuseret på de senere dele af værdikæden (projekteringen, udførelsen og driften). Det er derfor vores opfattelse, som før anført, at BIM som tankesæt bringes i overensstemmelse med den overordnede værdikæde i byggeriet.”

“Vi finder det derfor naturligt, at arkitektstuderende uddannes i og forstår arkitektens primære virke omkring udvikling og konkretisering af ideer, omsat til fysisk form.”

Asger Juul og Frederik Ejlers understreger, at det netop derfor er vigtigt, at de studerende forstår, at ideer først opnår virkelig værdi når de deles med andre.
“Den hidtidige anvendelse af BIM har fokuseret på den evidensbaserede del af idéudvikling og projektforløb, og det er vores påstand, at dette ikke (i væsentligt omfang) har skabt øget arkitektonisk værdi.”

“Der er derfor behov for, at vi ændrer vores (arkitektens) syn på anvendelse af videndeling og BIM som tankesæt, så den ikke-evidensbaserede del af arkitektens virke, der fokuserer på idégenerering og arkitektonisk værdi, bliver central.”

Arkitektskolerne er ikke sat skakmat
“Andre aktører i byggeindustrien arbejder traditionelt set evidensbaseret, f.eks. ingeniører med energiforbrug, entreprenører med pris. Når arkitekter hidtil har arbejdet med BIM, er det primært sket inden for den evidensbaserede del af faget uden at skabe værdi for arkitekturen eller arkitekten,” mener Asger Juul og Frederik Ejlers.

“Arkitektuddannelsen bør derfor fokusere på den ikke evidensbaserede del af faget og udvikle og undervise i metoder, hvor tankesæt som BIM kan bruges til ideudvikling og konkretisering af arkitektoniske ideer og kvaliteter. Måske har arkitektskolerne ligefrem et fortrin, fordi de ikke som branchen som sådan er sat skakmat af den evidensbaserede tilgang, men har mulighed for, at vise nye veje igennem problemstillingen, der helt åbenbart er nødvendig for at sikre en generel værdiforøgelse.”

“Med hensyn til om de arkitektstuderende skal undervises i f.eks. REVIT, er det vores opfattelse, at studerende altid har glæde af konkrete færdigheder, det være sig byggeteknik eller kunsthistorie. REVIT er et meget konkret værktøj, som mange sikkert vil have glæde af at kunne betjene, men det er vores klare opfattelse, at en generel forståelse af værdikæden i byggeriet og den objektorienterede tilgang til idéudvikling er meget vigtigere end kendskab til et konkret computerprogram,” er Asger Juul og Frederik Ejlers svar på Katrine Lotz’ spørgsmål.
“Efteruddannelse af arkitekter er et andet forhold, hvor konkret behov for kendskab til et program kan være nødvendig, men også her er det vores påstand, at den grundlæggende forståelse af de muligheder, som en databasebaseret tilgang til idéudviklingen giver, er central, og at det er dér, værdien skabes for vores kunder/bygherrer og dermed også for arkitekterne selv,” slår Asger Juul og Frederik Ejlers fast.

Projektkvalitet opnås gennem engagement ikke BIM
“Det er vores påstand, at BIM i sin nuværende form ikke skaber arkitektonisk værdi, fordi udviklingen har fokuseret på virkemidler (teknikken) og ikke på værdiskabelsen for de involverede parter,” konkluderer Asger Juul og Frederik Ejlers.

“Når værdikæden finder den rette sammenhæng og skaber værdi for alle parter kommer BIM ud og rulle.”

“Arkitektskolen skal undervise i idéudvikling og meget gerne i udvikling af ideer, hvor database og objekter spiller en central rolle. Studerende med særlige interesser skal naturligvis undervises i REVIT, men på lige fod med kunsthistorie. Efteruddannelse er mere specifik men bør, hvis den vil flytte faget og skabe værdi, også fokusere på formålet og ikke kun på virkemidler.”

“Mange siger, at BIM giver højere projektkvalitet og større sikkerhed for pris. Her er det vores påstand, at projektkvalitet opnås via de involverede parters engagement og evne til at optimere den fælles indsats og ikke nødvendigvis via et specialiseret værktøj.”

“Prisdannelsen i byggeriet hænger snævert sammen med udbud og efterspørgsel og kun i mindre omfang med tilbudslistens præcision. Den nuværende krise har med al tydelighed vist, at det er markedet, der sætter prisen,” slutter Asger Juul og Frederik Ejlers denne udgave af digitaliseringsstafetten.

Asger Juul,Arkitekt MAA, juul & hansen arkitekter a/s
Frederik Ejlers, Arkitekt MAA, Gottlieb Paludan a/s

Asger Juul og Frederik Ejlers står begge for professionaliserings-kurser i Arkitektforeningens Efteruddannelse.