DBK kodning

Jeg er ikke selv specielt tilhænger af DBK, syntes det er for besværligt...
Men prøv at kigge på den her side, der kan du i hvert fald finde koder på stort set alt! http://dbk.ramboll.dk/

Enig med #1.

Og her er et lille uddrag, af hvad DBK er:

"DBK:2007 er en forkortelse for Dansk Bygge Klassifikation, og er frigivet den 1. januar 2007 som en del af Det Digitale Byggeri. Formået med DBK er at bl.a. at skabe entydige koder der kan anvendes gennem hele byggeriets livscyklus. De entydige koder binder byggeriet sammen og medvirker til et fælles sprog mellem de forskellige parter i byggeriet."

Kilde: dbk.ramboll.dk

Tak for svarene.
Der dog selve bogstsavs kodningen jeg er i tvivl om. Hvornår hedder den A eller LL i selve kodningen??
på rambølls side kan du finde udaf hvilke bogstaver der skal på koden men ikke hvorfor.

http://www.bips.dk/Bips/DDF/dbk/DBK%202006%20vejledning.pdf her finder du vejledning af 2006 med svar på det meste start evt. fra s. 32 af 62. har selv brugt lang tid på det i 4. semester men opgav delvist idet det ikke fungere hvis det ikke kan inkorporeres i softvare/ tegneprogrammer. og det er der selv følgelig ingen softvare producenter der gider. vi skulle koble os på det Nordamerikanske system istedet, men det har man ikke forstået hos BIPs.

Er der nogen, der kan komme med et eksempel fra erhvervslivet, evt. et af de mange pilotprojekter, der har været med DBK, hvor DBK er blevet fuldt på andet end et overordnet plan? Jeg sidder nemlig selv og skal i gang med at bruge DBK på et projekt, og i den anledning er det rart at vide, hvor dybt det giver mening at grave sig ned i koderne.

Jeg er måske ikke så skarp. Men har læst vejledningen igennem. tak for linket Robert. Og på baggrund af den savner jeg et simpelt eksempel på hvordan man anvender bogstavs koderne? Et eksempel som Pede efter lyser ville være godt til en start. Vejledningen omtaler bogstavstegn i resultatdomænet men giver ikke et for mig forståligt eksempel? Anyone??

Jammen erfaringerne er ikke så lovende, som I allerede har fornemmet: http://www.frinet.dk/DIKON - der er lidt mere info, samt rapport fra pilot projekt i bunden af siden- god læselyst :O)

Nå men jeg endte med at bruge rambolls gamleregneark. Jeg kan umiddelbart ikke finde det på nettet. men fik det af en anden studerende.
Jeg fandt dog en gl. power point fra bips som forklarer det samme:

http://www.bips.dk/bips/DDF/dbk/DBK%202006%20resultatdomaenet%202%20-%20RevA%2020061201.pdf

Jeg syntes det er svært tilgængelig bare at finde ud af hvordan man i det hele taget bruger DBK.

Er i øjeblikket igang med at skrive specialle omkring intelligent kalkulation, hvor jeg tager udgangspunkt i selve workflowet omkring Revit/Sigma problematikken. Sigmas pris bibliotek er bl.a. V&S priser, som er kodet efter det forældet system SFB. I selve projekt biblioteket fra Sigma, bliver DBK koder lavet for de enkelte dele, hvorefter det føres ind i modelen. Koden for fx en ydervæg bliver -A20501, hvor af 01 er løbenummeret.
Der er i øjeblikket ingen regler for, hvor lang og præciserende DBK koden skal være. Den skal derfor kunne indentificere den enkelte bygningsdel, samtidig at man kan overskue og arbejde med den.

For at vende tilbage til spørgsmålet. Så vil DBK problematikken snart blive løst og blive en integreret del af mængdeudtagende

Jeg har forsøgt mig med et større projekt at kode (manuelt!) de fleste bygningsdele, rum og bygningsafsnit. Mest for øvelses skyld. Det er omfattende og min erfaring var, man skal holde sig til i de øverste niveauer, så man kan se ud fra kode (og et løbenr.), at der f.eks. er tale om vinduespartier eller døre eller osv.

I et nyere projekt på 35.000 kvm har jeg lavet mine egne koder (HA!) til mængdeudtag - det virker fint! (Der er dog stadig rumkoder fra DBK).

Det fede er jo at man fra BIM modellen i eet hug kan udvælge sine elementer og objekter i databasen og give alle den rigtige kode med samme. Til det formål bruger jeg IFC Manager´eren i ArchiCAD, der arbejder mere smidigt end Schedules, der er for længe om at opdatere, når jeg retter i skemaet.

Er principielt tilhænger af koder = identifikation, men afventer noget nyt og mere IT-venligt fra DBK. Som det ser ud nu, kan det ikke anvendes.