Kursus - AutoCAD Architecture - Basis
Dette kursus giver de grundlæggende forudsætninger for at medvirke i objektbaseret projektering med AutoCAD Architecture 2010.
På kurset gennemgås den grundlæggende brug af objekter i et projekt. Objekterne er prædefinerede byggekomponenter, der benyttes ved projektering af en bygning.
Projektet opbygges via AutoCAD´s princip for eksterne referencer i Projekt Navigator for at kunne håndtere samt strukturere projektet.
Målsætning:
Efter kurset vil kursisten have et grundlæggende kendskab til projekteringsmetoden i AutoCAD Architecture via objektværktøjer samt kunne konstruere en simpel bygningsmodel.
Forudsætninger:
Godt kendskab til grundlæggende AutoCAD funktioner såsom eksterne referencer og layouts. Almindeligt kendskab til projektering i byggeriet.
Videre forløb:
Der er flere kurser, der ligger i forlængelse af dette. Nogle af de kurser der kan være relevante er f.eks. Arkitektur eller Konstruktion, samt Opsætning og Skitsering.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- 611 visninger


Kommentarer
Lidt sjovt at se et AutoCAD kursus på BIMbyen.....
AutoCAD Architecture (ACA) er et fuldt BIM-program og ikke bare et 2D/3D CAD-program, ligesom søster-programmet AutoCAD.
ACA er ikke databasebaseret som Revit og Archicad, men filbaseret ligesom Microstation. D.v.s. at den samler BIM-projektet af en masse filer, der holdes styr på af softwaren. F.eks. er hver etage sin egen DWG-fil, ligesom facader også er hver sin DWG-fil. Det betyder, at man skal lade softwaren holde styr på alle filerne, så der ikke kommer rod i noget.
Revit og Archicad er mere intuitive og derfor lettere at lære at benytte, men ACA bygger oven på den "almindelige" AutoCAD, og kan derfor være lettere at lære for brugere, der er vandt til at tegne i AutoCAD.