Bloggeren
Nicklas
Nicklas' blog

Velkommen

I mine blogs kommer jeg primært til at skrive om BIM og Revit, men der kan også kommer blogs om teknik generelt.

Jeg skriver gerne blogs på opfordring fra jer, hvis der er noget i mener jeg kan hjælpe med at afklare.

Del indholdet
share

Hvad skal med i modellen?

Udskriftsvenlig udgaveSend til en venPDF version

Alle siger, at det vigtigste i BIM er I'et. Jeg synes ofte folk undgår, at fortælle hvordan vi så får et stor I' i vores BIM.

Ofte er de informationer, som folk snakker om, ikke "rigtige" informationer i mit hoved. Det er "bare" naturlige informationer, der kommer ud fra det at arbejde i et program som Revit, som arbejder i 3D. Jeg kunne godt ønske mig større sammenhæng mellem BIM og beskrivelser, ikke kun mængdeudtræk. Det er ikke nok, at bruge modellen til at få en idé om mængder og størrelser, det har man så vidt jeg ved kunnet de sidste 20 år, eller mere. Jeg vil gerne et skridt videre.

Jeg vil gerne koble arbejdsbeskrivelser og andre dokumenter sammen med min model, og jeg taler ikke om et åndsvagt hyperlink, hvor al information kun går den ene vej. Jeg vil gerne have et system, der når jeg ændrer noget i modellen, også ændrer det der står i mine dokumenter. Og omvendt, ændrer jeg eksempelvis et materiale i min arbejdsbeskrivelse, ændres også materialet i modellen. For mig er det ikke et "must", at det hele skal foregå inde i Revit, tværtimod! Det skal være mulig, at tilgå informationer, uden at åbne modellen og uden, at have den mindste idé om hvordan Revit virker. Det hele skal være koblet sammen, og man vælger selv hvilken tilgang til informationerne man ønsker. Skal det være via modellen, eller via beskrivelser, vælg selv:-) Er det ikke sådan, den oprindelige tanke om BIM var.

Findes der ikke allerede sådanne programmer? Jo, det gør der sikkert, men jeg kender ikke til dem. Enten ligger informationerne i Revit (3D model, lister mm) eller som et dokument, men de to taler ikke sammen. '

Et af de bedste programmer jeg kender, kan lave mængdeudtræk fra modellen og overføre beskrivelser tilbage igen. Hvilket er helt fint, det er bare ikke godt nok. Der mangler stadig alle de andre dokumenter som man har I en byggesag. Hvorfor skal man skrive så mange ting to gange? Jeg forstår det ikke, det hænger ikke sammen med BIM!

Det program jeg kender, som kommer tættest på er e-specs, men der må da være noget bedre. Vi snakker 2010, come on!

Video: 

http://www.e-specs.com/downloads/Sales/e-SPECS%20Demo/e-SPECS%20Demo.html

Hvis jeg tager fejl, og der allerede findes programmer der kan opfylde mine ønsker, hører jeg meget gerne fra jer. Jeg håber nemlig, at det er mig, der tager fejl, og at vi er nået længere med BIM, end jeg går og tror.

 

Kommentarer

FH

Tja, det var et stort ønske for undertegnede, da jeg started med BIM i 1997 på en tegnestue i København, men der er ikke sket noget endnu på den front...

Nicklas

Jeg synes det er skammende at det er et område hvor der er sket så lidt. Hvad for programmer har du har kigget på, hvis du altså har kunnet finde nogen?

FH

For 5 år siden prøvede vi at beskrive og programmere en plug-in til et dansk beskrivelsesprogram, således at beskrivelsen var linket til hver bygningsdel i BIM-modellen. Men desværre landede projeketet aldrig, da de lovede ressourser blev brugt på et andet projekt i stedet.

Vi skal tage modelserverteknologi i brug, for beskrivelserne vil aldrig blive gemt "i" modellen, men intelligent linket til modellen i en modelserver. I skibsbranchen kan udføre store opgaver med modelserverteknologi som f.eks. EDM fra Norge. ArchiCAD i et par versioner haft EDM IFC server eksport interface indbygget, men jeg har endnu ikke haft tid til at gå i dybden med det.

graabaek

Jeg har set en demo af Sigma, hvor jeg mener, at de kunne klare en hel del af ovenstående.

Ud fra en IFC-model kunne de prissætte, og eksportere til projekt-planlægning. Men jeg mener også at de kunne lave beskrivelserne (eller et oplæg til dem) ud fra koblingen af deres database og IFC-modellen?!?