Bloggeren
Det Digitale By...
Del indholdet
share

Norges succes med BIM

Udskriftsvenlig udgaveSend til en venPDF version
 

I den sidste tid har vi på Implementeringsnetværkets hjemmeside haft lidt fokus på de norske tiltag inden for BIM som følge af den forestående buildingSMART konference i september.

Strategisk alliance
I Norge er seks af de største rådgiverfirmaer gået sammen i en strategisk alliance for at øge brugen af BIM i den norske byggebranche. Samarbejdet er indgået af Norconsult, Rambøll, COWI, SWECO, Asplan Viak og Multiconsult.
Udover løbende erfaringsudveksling og samarbejde med buildingSMART skal parterne indarbejde BIM i sine kontrakter, påvirke programleverandørerne til at støtte ”openBIM” samt motivere og hjælpe kunderne til at bruge BIM.
Det strategiske samarbejde har været en stor fordel i forhold til at opnå indflydelse udviklingen, som indtil videre har resulteret i opbygning af relationer og samarbejder på tværs af byggebranchen.

BIM-uddannelse
På Fagskolen i Oslo er det muligt at få en etårig BIM-teknikeruddannelse. Alle de studerende kommer fra byggeriets udførende side. På uddannelsen lærer de studerende at arbejde med BIM, lige fra selve konstruktionen af modellen til udveksling, mængdeudtræk og meget mere.
Derudover får de studerende et stort kendskab til en bred vifte af programmer, således de dimitterer med praktisk erfaring med BIM.
Uddannelsen har vist sig at være en stor succes og derfor har Fagskolen i Oslo i år udvidet holdet fra 20 til 40 studiepladser.

Læs mere
Du kan læse mere om buildingSMART konferencen på Implementeringsnetværkets hjemmeside eller se den direkte invitation her

Det strategiske samarbejde mellem de seks virksomheder har igangsat en række aktiviteter, som skal styrke den norske byggebranche. Du kan læse en uddybning af det strategiske samarbejde ved at klikke her.

Hvis du vil vide mere om den norske BIM-uddannelse, kan du læse buildingSMARTS omtale, BIM-teknikeruddannelsens egen beskrivelse eller en kort opridsning på Implementeringsnetværkets hjemmeside.