BIM og energiberegning med BE06
Dalux stiller en web service til rådighed hvor du kan få konverteret klimaskærmen på din BIM bygning til en be06 fil som du kan bruge til energiberegningen. Dermed slipper du for dobbeltindtastning i be06 hvis du allerede har lavet en BIM model.
Foreløbigt stiller Dalux denne service gratis til rådighed på:
BE06 energiberegningen indeholder en del forskellige data. Nogle af disse data er geometridata og det er hovedsageligt dem BE06 konverteren tager sig af. For at komme nemt igang med at bruge denne service har Dalux lavet et antal småvideoer som viser principperne.
Der er en lille introvideo med Revit MEP her:
http://dalux.dk/CAD+BE06/SimpelMEPBE06/
og en lille introvideo til Revit Architecture her:
http://dalux.dk/CAD+BE06/SimpelRACBE06/
Det er kun MEP der kan eksportere u-værdier med. For at styre disse u-værdier skal man editere i den XML fil der ligger under: C:\Program Files\Autodesk Revit MEP 2010\Program\Constructions.xml
I Revit Architecture er det ikke muligt at eksportere u-værdier så derfor sætter vi nogle standard u-værdier på. Dem må man så ændre i BE06 programmet (eller Rockwool Energy Design).
Konverteren virker også fint med mere komplekse bygninger. Eksempel:
http://www.dalux.dk/CAD+BE06/CADBE06.html
Det burde også fungere med ArchiCAD og et gbXML plugin. Vi har dog ikke testet det af endnu.
- Bent's blog
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- 1643 visninger


Kommentarer
Jeg kan ikke få linket http://be06.dalux.dk til og virke. Er det nedlagt?
Jeg har prøvet i både Google Chrome og Internet Explorer
Jeg mener at de har lukket projektet, fordi man nu kan bruge Rockwool Energy Design, som også bruger be10.
Den kører nu igen.
Men det er rigtigt at vi vil lukke den. Det med at benytte gbXML til Be06/Be10 fungerer desværre ikke 100%.
For de teknisk interesserede skyldes det blandt andet at gbXML (i Revit eksport) regner til midten af væggen. Ifølge BR10 skal det være ydersiden af væggen. Bruttoarealet over jorden er til ydersiden af væggen og under jorden er det til indersiden. Disse ting kan gbXML ikke håndtere. (og så kan vores Be06 konverter jo heller ikke...)
På den anden side har jeg set en del Be10 beregninger som har meget store unøjagtigheder, og så er det i sidste ende nok lidt ligegyldtigt med disse manglende halve murbredder i gbXML...
Ja, men hvis jeg nu skal konvertere min gbXML-fil så kan Rockwool energy Design ikke gøre det for mig...
Den virker herhjemme fra, det må nok være KEA's net der laver sjove ting, som det plejer.
Der går ikke så lang tid før der kommer en noget bedre Revit løsning til Rockwool Energy Design.
Jeg så ikke lige Bent's fine svar inden jeg kommenterede på Nicklas's
Så må der jo laves en Add-in direkte i Revit/Vasari/Ecotect/ArchiCAD/osv., det tror jeg ikke er så svært :-/
Det er lidt hvordan du ser unøjagtigheden, fordi be10 beregner efter referencerammen på +20 grader celsius inde og -12 ude. Som er lovkrav jo.
gbXML, eller Vasari, Green Building Studio og andre af Autodesk's programmer beregner efter erfaringstal. Det giver efter deres estimater en unøjagtighed på +/- 10 % at det virkelige forbrug. Og det er jo noget helt andet end +20/-12 grader.
Man kan se videoen fra vores arrangement den 12. oktober. Thomas Gregersen fra Autodesk fortæller netop lidt om de her ting.
Link: http://www.bimbyen.dk/tv/ecotect-project-vasari-udforsket
Der er vel 2 former for unøjagtigheder:
- Unøjagtigheder i modellen i forhold til den virkelige verden
- Unøjagtigheder i input til modellen
De forskellige energiberegningsmodeller (Be10/BSim/Vasari osv.) har hver deres unøjagtigheder i forhold til den virkelige verden. +20/-12 grader for almindelige vægge er blot nogle konstanter der bruges til beregning af transmissionstab i Be10 beregningsmodellen (som forøvrigt er nogle andre tal for dæk mod jord, kældervægge, med/uden gulvarme osv. i Be10)
Ifølge BR10 skal man aflevere en Be10 beregning for at få lov til at bygge, og så er det underordnet hvilke unøjagtigheder der er i Be10 modellen. - og selvom Vasari/BSim måske er mere korrekte give det ikke tilladelse til at bygge.
De unøjagtigheder jeg talte om var det med unøjagtigheder i input til modellen.